Mål værdi, ikke tokens
Hold tre kasser adskilt: timer sparet, det I slet ikke kunne før, og færre fejl. Den anden er den mest oversete og ofte den største. Og mål modenheden først. Et ROI-mål uden en baseline er et gæt med et regneark omkring.
Træk i tidslinjen. Serveren folder strømmen frem til den periode, du peger på, og sender siden, som den så ud dengang: timerne, indlæggene og hvilke lektioner vi havde lært. Zoom ind på den sidste måned uge for uge, eller på den sidste uge dag for dag. Det er det, event sourcing kan, som en almindelig database ikke kan.
Lektioner, vi endnu ikke havde lært på det tidspunkt, står låst.
Hold tre kasser adskilt: timer sparet, det I slet ikke kunne før, og færre fejl. Den anden er den mest oversete og ofte den største. Og mål modenheden først. Et ROI-mål uden en baseline er et gæt med et regneark omkring.
Hvert udsagn i AI-genereret tekst skal pege på den kilde, det bygger på. Et udsagn uden kilde er et flag, ikke en fejl, der glider igennem. Så opdager man hallucinationen, før kunden, revisoren eller journalisten gør det.
Det, der virker i drift, er ikke én stor model, der gør alt. Det er klassisk, deterministisk kode, der henter, validerer og logger, og som kalder en model i afgrænsede celler, hvor sproget faktisk er opgaven. Fejl bliver lokaliserbare, og regningen falder med en faktor ti eller mere.
Min morgenbriefing er 142 linjer kode, kører på seks sekunder og bruger ingen sprogmodel. Meget af det, der sælges som en AI-agent, er et script med gode datakilder. Spørg først, om opgaven kræver sprog, før du betaler for sprog.
Køb det, platformen klarer. Byg selv det, der kræver jeres egne data. Hent hjælp udefra til strategi, governance og de første piloter. Men intet lykkes, hvis medarbejderne ikke tør fortælle, hvilke dele af deres arbejde der er klodsede. Det er præcis dér, automatiseringen ligger.
Den officielle vej tager dage, og opgaven skal løses i dag. Så medarbejderne bruger de værktøjer, I ikke har købt. Et forbud flytter bare brugen ud af syne. En policy, en godkendt liste og logning gør den synlig, så den kan styres.
AI er et ledelsesansvar, ikke et IT-projekt. Bestyrelsen har ikke brug for endnu en løsning, men for de rigtige spørgsmål og et ordforråd, der gør dem stillelige. Tre minutter med de spørgsmål kan spare tre timers møde.
Den falske kontrast, treklangen og stakkato-fragmenterne. Hver for sig er de legitime greb, men modellen griber efter dem igen og igen. Et website har nu to læsere, og kun den ene er et menneske. Den anden lægger mærke til alt, den første også lægger mærke til.
En vidensbase, som både menneske og model læser og skriver i, gør hver samtale til en fortsættelse i stedet for en ny start. Men når modellen skriver med, skal man kunne se, hvilke sider den skrev. Herkomst er ikke pynt, det er forudsætningen for at stole på basen.
Mit CRM er en tekstfil, min RSS-læser har ingen algoritme, og vidensbasen er Markdown i git. Når data er dine egne og i åbne formater, kan AI arbejde på dem uden at spørge en leverandør om lov. Shellet er platformen, og pipen er den hårdest arbejdende tast.
En sprogmodel kan ikke skelne instruktion fra indhold. En webside, en mail eller et transkript kan bære skjulte ordrer, og firewalls ser dem aldrig. Forsvaret er lag: mindste rettigheder, adskilt indhold og et menneske foran de handlinger, der ikke kan fortrydes.
Frontier-modellerne kom samme uge og kronede ingen mester. Der er ingen voldgrav mellem labs. Spørgsmålet er ikke, hvilken model der er bedst, men hvilken opgave der skal til hvilken model, og hvilken kontekst der kan caches til en tiendedel af prisen.
Halvdelen af sidste års prompt-tricks koster nu penge, og et af dem er ligefrem forbudt. Det, der overlever hver modelgeneration, er det samme, der virker på en ny medarbejder: en klar opgave, en tjekliste og et tydeligt billede af, hvornår man er færdig.
Spørger agenten om alt, bliver den godkendt af vane. Spørger den om intet, bliver den stoppet efter første uheld. Beslutningsretten skal ligge et sted, hvor den faktisk bruges, og et system, der læser en manglende beslutning som en beslutning, træffer valg på, at nogen sad i et møde.
Folkets Avis producerede slop i et år. Løsningen var ikke en bedre model, men et bureaukrati på skrift: hvor tingene står, hvem der må ændre hvad, og hvornår noget må komme ud. Prompten og modellen er den mindste del af et AI-system.
En instruktion er noget, modellen læser og for det meste følger. En mekanisme er noget, der returnerer en fejl. Testene bestod, men for en udgave af koden, der ikke fandtes mere. En agent må først arbejde alene, når reglerne er hashes og tjek, den ikke kan tale sig uden om.
Løkken holder hele sin tilstand i hukommelsen og dør ved en genstart. Grafen orkestrerer. Loggen husker alt, der skete, så man kan spole tiden tilbage og svare på, hvad systemet vidste den 4. marts. Men start med den simpleste form: under 300 fakturaer er en hændelseslog en udgift uden modydelse.
Når to modeller deler arbejdet, skal de have hver sin opgave og aldrig lave den andens. Det, der binder dem sammen, er ikke en fælles database, men en log af hændelser, som begge kan læse og ingen af dem kan omskrive.
Indlæg, der ikke var skrevet endnu, er skjult.